Om mig


Hvorfor kan jeg gøre din computer hurtigere igen?

 

Goddag og velkommen til!

Mit navn er Kim Hansen, og det er mig, der driver denne side. Siden her har jeg lavet for at hjælpe alle jer, som måtte have problemer med sløve computere, som trænger til en god og grundig rensning.

Jeg er uddannet pædagog og arbejder på 12. år på et støttecenter for handicappede. Min erfaring med arbejde med mennesker er noget, jeg nyder at sætte i spil som IT-supporter i mit eget IT-firma. Her sætter jeg en ære i, at mine kunder skal føle sig i trygge hænder og være tilfredse med resultatet.

Jeg startede min virksomhed op tilbage i 2004, og har nu kørt den sideløbende med mit arbejde som pædagog i over 14 år. Siden da er jeg også blevet forældre og drømmer om at køre min virksomhed til mit fuldtidsjob, så jeg har mere tid til min familie og til min IT-hobby.

Jeg lægger som sagt stor vægt på kundeservicen og den sikkerhed, jeg kan give mine kunder, som alverdens programmer fra internettet ikke kan give dem. Selv om jeg elsker computere og IT, så tror jeg på, at det er vigtigt at have et menneske og en personlighed bag, som er til at stole på og kommunikere med.

Hvis du gerne vil læse nogle udtalelser fra forhenværende og nuværende kunder, så er du velkommen til at læse med her.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få renset og optimeret din computer.

Kim Hansen
Elvej 1, 5260 Odense S
Tlf. 21275763
kontakt@rens-computer.dk
CVR 34817596